Data til download

Matrikler for Vejle Købstad

Jeg har gjort den erfaring, at det kan være svært at få fat i matrikelkort, når man kommer uden for sit lokalområde. Når man så står med et matrikelnummer for en bestemt periode og gerne vil have placeret det, hvad så ?

Jeg har derfor indskannet nogle udsnit af matrikelkortet for Vejle Købstad. Kortet er fra 1928 og hænger ved Vejle Lokal og Byhistoriske arkiv. De kan slåes op her.

Søren Sørensen fra Vejle har gjort et stort stykke arbejde med at få skabt overblik over brandtaksations- og matrikel-numrene i Vejle. I samarbejde med Vejle Lokal og Byhistoriske arkiv har jeg transskriberet de mange hånd- og maskinskrevne sider til Word-dokumenter og har fået tilladelse gennem dem til offentliggørelse på Internettet.

Copyright til nedenstående tilhører Søren Sørensen.
"Jævnføringslister for matriklerne i Vejle (1781, 1847 og 1875), samt brandforsikringsnumre 1761 - 1867" (205K) kan hentes her som en PDF-fil.
"Matrikelnøgle for Vejle Købstad" (173K) kan hentes her som en PDF-fil.

For at kunne se PDF-filer skal man have et stykke software, der kan læse dem, også kaldet en reader.
Download Acrobat Reader


Kongeåen eller den gamle grænse

P. Eliassen (1874 - 1928) skriver i sin bog "Kongeaaen" (1925) om Kongeåen gennem tiderne og ikke mindst historierne om toldere og smuglere. I bogen er der gengivet nogle kort, hvor man kan se, hvor toldskellet lå.
Det ene er fra 1727 og viser den østlige del af landskellet, nemlig fra Kolding i øst til Skodborg i vest.
De andre er fra 1830 og viser i 4 dele strækningen fra Dollerup i øst til Vesterhavet i vest.