Det holstenske Rytterregiment

  Det har vist sig at være svært at finde noget trykt materiale, der beskriver Det holstenske Rytterregiment, senere kendt som Det holstenske Landsenerregiment. For perioden 1785 - 1803, som jeg især interesserer mig for, har det været minimalt, hvad jeg har fundet, men perioden derefter har givet lidt resultater, hvilket jeg i det følgende bringer nogle uddrag fra. Forfatteren og bogens titel er nævnt, så man kan få fat i den via sit lokale bibliotek. En stor del af uddragene omhandler 3. og 4. eskadron i Kolding, men 1. og 2. eskadron i Haderslev indgår også.

Bemærk, at P. Eliassen og T.O. Achelis ikke er helt enige om, hvornår regimentet kom til Haderslev/Kolding. Den ene siger 1772, den anden 1753.

Med venlig tilladelse fra Rigsarkivet, Forsvarets arkiver, gengiver jeg her registraturen til arkivet for Det holstenske Rytterregiment. Denne er nyttig, da arkivalierne befinder sig på fjernarkiv og derfor skal forudbestilles, inden Rigsarkivet besøges.

Henvisning til andre kilder modtages med glæde.

I bogen "Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III bind 1" om forsvarets arkiver er der på side 112 lavet en kort historik over regimentet.

P. Eliassen (1874 - 1928) skriver i sin bog "Kolding" (1925) på side 415ff om Holstenske Landsener-regiment i Kolding:

  »Et stateligt Syn i Gadebilledet frembød det garnisonerende Mandskab, mest dog naar det til Hest red gennem Byen. Det holstenske Landsenerregiment var oprettet 30/5 1700. I 1763 laa det i Odense, Assens og Middelfart, 1772 flyttedes det til Haderslev og Kolding, hvor det stod til 1803; det gik da sydpaa og deltog i Felttoget 1813 i Meklenborg og Holsten.   Efter Freden i Kiel kom Regimentet tilbage og laa med 2 Eskadroner i Kolding og 2 i Haderslev indtil 1. juli 1842, da Regimentet nedlagdes og Mandskabet overgik til 1. og 2. Dragonregiment.   Fra 1787 bestod Mandskabet af Nørrejyder, fra 1816 af Holstenere.

  Fibiger fortæller i sine (utrykte) Erindringer fra Drengetiden om dette smukke Regiment: "Vi beundrede de himmelblaa Uniformer de røde, firkantede Kasketter med det lette Hestehaars - Svæv*, den lange Landse med det hvid - røde Flag, Officerernes rigt slyngede rosenrøde Skærf. Vi fulgte stadig paa Slottets store Staldgaardsplads deres Øvelser i vældige Hug og Stød. Vi gik gennem de lange Stalde og var fortrolige med Rækkerne af de i Kæderne raslende Heste. Vi frydede os, naar vi saa dem tumle med dem i Geledderne, men vi var ogsaa Vidne til, hvorledes den strænge Tjeneste med svungen Klinge blev indfugtlet i deres Rygge, og naar vi hørte Karlene fortælle, hvorledes en og anden Stymper havde hugget sin Finger af for at undgaa denne Behandling, forstod vi Fristelsen. Kom saa Manøvretiden, og de to andre Eskadroner under muntre Trompetskrald rykkede ind i Byen, kommende fra Haderslev, og det fuldtallige Regiment paa den grønne Fælled svang sig i sine hvirvlende Indhug, Landserne blinkede, Karabinerne plaffede, og Krudtrøgens Lugt blandede sig med Støvskyerne, hvor gjaldt det da for os Drenge at bruge Benene for ikke at blive redne ned og for dog altid at være saa nær, at man fik baade Faren og Duften med og saa for at samle Patroner op --- under Farten og Ladningen paa Hesten tabtes der altid en Del, og for os var det kostbare Varer. Hvilke Fyrværkerier kunde der ikke dermed opføres om Aftenen paa Slotsbakken ! "
  "Vi kendte ogsaa Officererne enkeltvis. Garnisonens Chef var en meget ejendommelig Herre ved Navn de Witt, Belgier af Fødsel, en graahaaret, noget før, men yderst elegant Kavaller ... Han var Pebersvend og beboede alene en Gaard med en Suite af store Værelser et Hundrede Skridt fra Torvet. Naar han vilde foretage sin daglige Ridetur, saa man hans Tjener føre hans smukke Hest opsadlet hen paa Torvet, hvorpaa Majoren i sine fine Støvler kom ballancerende paa den rædsornme Stenbro, svingende sig med ungdommelig Lethed i Saddelen ... og forsvinde i kort Gallop."

  Den første Eskadronschef var Cirsovius, nævnt foran S. 196. Den anden Eskadronschef var Joh. Ludv. Vilh.Vaupel, f.1783. "Han havde 6 Sønner, hvoraf de tre ældste var vore jævnaldrende. Den anden og tredie har gjort Navnet bekendt, det var Botanikeren Chr. Vaupel, der i Slaget ved Isted fik sin ene Arm skudt af, og Militærhistorikeren Otto Vaupel, der efter Slaget ved Isted blev Folkets Yndling. --- Faderen var en mærkelig gammeldags Kavallerist, til Fods slingrende paa Benene, men en forvoven Rytter, hjærteligt højtleende og Fyr og Flamme, naar Talen kom paa hans Krigsbedrifter, og det kom den meget snart. Saa blev den gamle, svære Pallask hentet frem af Krogen og os vist de Skræmmer, dens Klinge endnu bar fra den Dag, den ved Sehested havde bidt paa de fjendtlige Dragoners Hjælme."
  Intet Under, at Drengene i deres Leg efterlignede i det srnaa, hvad de i Manøvrerne saa i det store: Naar Børnene i Borgerskolen i Kirkens Nordfløj slap ud fra de srnaa Klasseværelser og mødtes med Latinskolens Drenge fra den anden Side af Kirken, blev det som uforsonlige Modstandere, og det gik ikke helt blidt af. Undertiden sad en Dreng paa en anden Drengs Skuldre, det var et Kavalleriangreb!  En Skoledreng fra Kolding Latinskole, Carl Ploug, mente, at Grunden til, at Konsul H. H. Grau i Kolding altid var ham en uforsonlig Modstander og ivrig Venstremand, var den, at Ploug efter eget Sigende bankede ham saa forfærdelig under disse Drengekrige.«

* De høje "Kasketter" med Hestehaarssvævet afskaffedes for Mandskabets Vedkommende, fordi Folkene ikke kunde svinge Landsen for dem. De bibeholdtes af Ordonanserne.

 

P. Eliassen (1874 - 1928) skriver i sin bog "Kolding" (1925) på side 196ff

  »Inden vi fortsætter selve Ruinens [Koldinghus] Historie, maa nogle Oplysninger gives om Staldgaarden. Medens Slottet faa Aar efter Branden henlaa ganske ubenyttet og uden synderligt Opsyn, var Staldgaarden ret stærkt i Brug. Den anvendtes navnlig af Militæret, i en lang Aarrække af to Eskadroner af det holstenske Landsenerregiment. Dette bestod ialt af 4 Eskadroner, hvoraf de to garnisonerede i Haderslev.
  Mellem de tysktalende Landsenerer og Byens Befolkning herskede der som Regel det bedste Forhold.   I et enkelt Tilfælde var netop det gode Forhold Aarsag til alvorlige Scener. I det 19. Aarhundredes Begyndelse benyttedes der endnu ret haarde Afstraffelser ved Militæret, og da det i 1816 rygtedes i Kolding, at en Ritmester Jermin havde anvendt strænge Disciplinærstraffe mod nogle af sine Folk, blev Byens Befolkning derover saa forbitret, at man vilde bemægtige sig Ritmesteren.   Borgerne dannede larmende Hobe paa Gaden, og Ritmesteren lod 4. Eskadron til Hest rykke ud for at forjage Borgerne. Det kom til voldsomme Sammenstød, der ikke løb af uden drøje Slag og alvorlige Skrammer. Borgerne indgav nu Klage over Ritmesteren, saavel over hans utilgivelige Haardhed overfor Mandskabet i Eskadronen som over hans Optræden overfor Borgerne. En Undersøgelseskommission blev nedsat. Ritmester Jermin kom 3 Maaneder til Frederiksort, to Løjtnanter fik 14 Dages Stuearrest, og de Underofficerer og det Mandskab, der havde brugt Sabelen mest, fik ligeledes mindre Straffe.
  Det gode Forhold mellem Landsenererne og Borgerne holdt sig, saa længe Landsenererne var her. Kun de Kolding Gadedrenge*, der fra ældre Tid er ret berygtede, kunde ikke altid dy sig. Nationale Stridigheder mindes ikke.
  Byens ældste Folk kan endnu tydelig huske Militærraabet i Gaderne: "Zum Stall!" naar Staldvagten skulde afløses paa Staldgaarden. Her oppe havde Landsenererne Bomme til Øvelser i Spring for Hestene. I Almindelighed var Bommene omviklede med Halm, men somme Tider var de ogsaa besatte med Koste for at agere Gærder. Ved Skyden blev Hestene gjort fortrolige med Krigens Akkompagnement, og inde i Staldene var der en egen Befordring, "Havrevognen", der gjorde et forfærdeligt Spektakel, da alt hang løst paa den. Den var lavet netop til at gøre Støj, for at Hestene kunde blive vænnede til Rummel og Tummel, og Dyrene vidste tilsidst, at naar denne Vogn kørte, fik de snart Foder. Lignende Tilvænning af Hestene kender forøvrigt enhver Kavallerist endnu den Dag i Dag.
  Ridehuset var dengang ikke samme Sted som nu, men i den østlige Fløj, mellem Porten og Hjørnet mod Syd. Byens Ungdom fik, naar den ellers opførte sig skikkelig, ofte Adgang til Ridehuset og saa Landsenererne krydse Klinger, saa Staalet gnistrede. I det Bind Livserindringer, der er udgivet af Vagtmester Kloppenborg, fortælles forøvrigt adskillige Optrin fra Landsenerernes Tid under Chefen Nording de Witt († 1833). I 1842 mistede Byen Garnisonen.«

* En Læredreng blev i Slutningen af 30-erne idømt sædvanlig Fangekost i 32 Dage, en anden fik Vand og Brød, begge for Fornærmelse mod Landsenererne, der dog ikke ganske forstod den mundtlige Del af Fornærmelserne.

I Henrik Fangels bog om "Haderslev Bys Historie 1800-1945" side 135ff beskriver han lidt om Det holstenske Landsenerregiment og dets officerer i Haderslev.

  Haderslev havde siden 1753 været hjemsted for officersstaben og to eskadroner af Det holstenske Landsenerregiment. Staben bestod af 8-10 officerer med generalløjtnant v. Düring i spidsen. Desuden var der 3 ritmestre samt 1 major og 3 løjtnanter. Af underofficerer var der 7 korporaler, 4 vagtmestre og 2 kvartermestre og til hver eskadron hørte fast 36 ryttere. I eksercertiden i juni måned var eskadronen derimod på ca. 100 mand, når de militærpligtige bønder blev indkaldt til tjeneste.

  I Haderslev fandtes endvidere siden 1798 i tilknytning til regimentet en eksercerskole, der var beliggende Storegade 6, og hvor der i 1798 blev bygget en stor staldbygning. Den havde forøget personellet med ca. 6 mand.

  Dette militær satte uvægerlig sit præg på byen.Rytterne var i deres farvestrålende uniformer et oplivende element, når de kom ridende igennem byen, f.eks. fra eller til ridehuset ved Sejlstensgyde. Kontakten mellem byens almindelige befolkning og militæret var meget nær, fordi langt den største del af eskadronernes ryttere og officerer var indkvarteret rundt omkring i byen, for øvrigt ofte under elendige boligforhold, bl.a. havde militæret rundt omkring i byen nogle såkaldte barakker, hvor en del personale var indkvarteret, og som svarede smukt til deres navn. Militæret var endvidere et vigtigt dansksproget element i en by, hvor administrationssproget ellers var tysk, idet dets kommandosprog var dansk.

J.H. Kloppenborg udgav i 1861 sine erindringer "En gammel Soldats Erindringer". I 1872 udgav han 2. udvidede udgave af disse, hvor krigen 1864 er taget med. Bogen er en meget fornøjelig fortælling, der kan give et indtryk af soldaterlivet og nogen af de begivenheder, der fandt sted i perioden.
Han er i øvrigt nævnt ganske kort i Møllebygger Niels Hansens erindringer.
I det følgende er der uddrag af hans erindringer fra tiden i Det holstenske Landsenerregiment.

Han var i det Holstenske Husar-Detachement indtil det blev opløst den 6. marts 1816. Herefter kom han til det Holstenske Landsenerregiment, hvor han var i en årrække. Han var blevet garanteret af major Dyring at skulle være garnisoneret i 1. eskadron i Haderslev, som Dyring kommanderede, og ikke i Kolding, eftersom "alt det Militair, der der havde Garnison i Kongeriget, modtog deres Gage i Rigsbanksølv, medens Tropperne i Hertugdømmerne fik Gagen udbetalt i rede Sølv, hvorved Soldaterne i Hertugdømmerne havde ligesaameget i 10 Dage i Lønning, som de, der laae i Kongeriget, havde i 15 Dage, fordi en Rigsbankdaler i Sedler kun kostede 16 sk Cour. eller omtrent 3 nuværende Mark Rigsmønt." (side 102)   I modsat fald ville han have søgt ind til et af de slesvig-holstenske regimenter.
Dette løfte er man nødt til at bryde, da den 4. eskadron i Kolding mangler befalingsmænd efter at være blevet udslettet i 1813.

Om udslettelsen af 4. eskadron i 1813.

Grunden hertil kan læses i det følgende (side 105ff):
    »Hvorledes Forholdene dengang vare ved det holsteenske Landseneerregiment i Kolding, skal jeg her fortælle Lidt om. I Krigen 1813 kaldtes dette Regiment endnu det holsteenske Rytterregiment. Det havde lidt meget; 4de Eskadron under Baron Wedel blev ødelagt paa Faa nær, og Baronen selv faldt. Om jeg erindrer ret, var det ved Dassau i det Meklenborgske; Eskadronen havde været ude paa en Recognoscering og trak sig derpaa tilbage, da der skulde fodres; Optømningen var tagen af Hestene, der stode bundne ved Campeerpæle, og hele Eskadronen var staaet af. Pludselig bleve Folkene overfaldne og størstedelen nedsablede; en Vagtmester Toft, der skyndsomst var kommen op paa sin Hest, havde glemt at løse Grimetøilen og vilde ride frem; da først erindrede han, at Hesten endnu stod bunden ved Grimetøilen og vilde med Pallasken overhugge denne; men i det samme hugge de Fjendtlige ham saaledes over Hovedet, at han bogstavelig med gjennemhugget Hovedskal faldt af Hesten og laae som død; dog samledes han op af Fjenden og bragtes paa et Lazareth, hvor han ogsaa helbredtes, men beholdt for bestandig store, for Haar blottede Ar, paalangs og tvers over Hovedet og paa Kinden. Efter Fredsslutningen slap han ud af Krigsfangenskab og kom igjen til Eskadronen, som efter endt Krig havde Garnison i Kolding; det var den samme Eskadron, hvorved jeg jeg var bleven ansat. Toft blev min Eskadronskammerat, og har ofte fortalt denne Begivenhed. Meget Faa undslap; det største antal af Mandskabet faldt paa Stedet eller toges til Fange, som følge af, at Eskadronen ingen Poster havde udsat, og Chefen havde ladet Alle sidde af Hesten; ellers kunde det ikke være skeet. Eskadronscommandeuren vilde tilfods redde sig op over en Muur, der omgav en Kirkegaard, men blev ligesom Toft hugget over Hovedet, saa at han døde. Den hele 4. Eskadron var ødelagt og maatte erstattes af nyt Mandskab, som endnu ved min Ankomst til Eskadronen var i en maadelig forfatning; Paaklædningen bestod af gamle, sammenlappede Rytteruniformer, der først skulde opslides, forinden de nye Landseneruniformer bleve udleverede, og det vilde endnu vare mindst 2 Aar.«

Om 3. Eskadron og chefen for denne.

    »Den 3die Eskadron i Kolding lod ogsaa meget tilbage at ønske. Commandeuren der var en overmaade lærd Mand, om hvem det i Almindelighed hed, at han var bedre skikket til at være ansat ved en lærd Skole end som Eskadronschef, lod den daglige Eskadronstjeneste besørge af Vagtmester Clausen, Dannebrogsmand, fordi han 1813 ved en Affaire havde reddet Eskadronens Standart fra at falde i Fjendens Hænder. Denne Clausen var en dygtig Vagtmester og tillige en yderst brav Mand og Kammerat. I den Tid var det forøvrigt anderledes end nu; Eskadronschefen var Herre over den ham betroede Eskadron; han kunde efter eget Godtbefindende lade exercere, eller lade det bero: var det godt Veir, saa rørtes Hestene 3 eller kun 2 Gange ugentlig, og oftest med Haandheste eller saaledes, at Rytteren paa Dækken og Vandtrendse med en Hest ved Haanden red ¼ eller ½ Miil lige ud ad Landeveien. I godt Veir rykkede alt tjenstgjørende Mandskab ud, først af en Officeer, i slettere Veir af Vagtmesteren eller en Underofficeer, og gjerne under fuld Sang eller andre Løier som Underholdning. Ved den 3die Eskadron kjendte Chefen næppe det Mandskab, der hørte til ham, og det hændte ofte, at en Landseneer paa Gaden kunde blive anseet og nævnet som hørende til 4de, hvorover Landsenererne morede sig, og hvor lidet Eskadronchefen kjendte Eskadronens Heste og Mandskab, vil jeg tillade mig at lade mine ærede læsere selv bedømme, naar de have læst Følgende.


    Jeg taler om Tjenestetiden 1816 og 1817. Hvert Aars Efteraar havde Cavalleriet efter høiere Ordre at indberette, hvor mange Heste Eskadronen ønskede udsatte eller casserede. Naar nu en saadan Ordre var kommen til Eskadronen, blev vagtmester Clausen kaldt til Chefen, der tiltalte ham saaledes: "Nun, Vachtmester, vi skal denn op po den Staldgaard, og skal denn eftersee, hvormange udsætterheste vi denn haver. Vil De sige to den Quarteermester, at han tager den Stammbuch med, und møder her, so vil vi denn op und see efter." Quarteermesteren mødte efter denne Tilsigelse med Stambogen, Skriveapparater, et Bord og to eller tre Stole.
Bordet blev sat udenfor Stalddøren tilligemed Stolene, og efter at Quarteermesteren havde taget Plads og opslaaet Stambogen, begyndte Eftersynet. Chefen havde stillet sig udenfor Stalddøren med en stor Pidsk i Haanden, og ligesom Hesten var kommen udenfor Døren, fik den en lille Snert af Pidsken; sprang den nu af Frygt for at faa flere, saa hed det: "Nun, Vachtmester, det er en deilig Hest; den skal denn ikke casseres ! " og naar nu Vagtmesteren sagde: "Herr Major ! denne Hest er 24 Aar og kan ikke godt tygge sit Foder ! " saa svarede Chefen: "Nun so, nun er den 24 Aar, so skal den casseres ! " og dette maatte Quarteermesteren saa bemærke paa Cassationslisten.
En følgende Hest slog blot med Halen efter det Pidskeslag, den havde faaet; derfor udbrød Eskadronchefen: "Det er doch en forschrækkelig doven Hest; den schkal schku casseres ! " --- "Herr Major ! " sagde Vagtmesteren, "Det er en nylig leveret Remont." --- "Nun so, nun, er det en Remont, so schkal den schku ikke casseres ! " --- Den 3die Hest belavede sig allerede paa at slaae baade for- og bagud, da den vidste, hvad der ventede den af Majorens Pidsk. Derfor sagde Majoren: " Mein gode Vachtmester, det er doch en deilig Hest; den skal denn ikke casseres ! " --- "Herr Major ! den har kun eet Øie; den mistede det andet paa Græsmarken, det blev udstukket af en tøirepæl. " --- "Nun so, nun, har den kun eet Øie, nun so schkal den schku casseres ! " --- og paa en saadan maade blev Hestene eftersete og Bestemmelsen truffen om, hvilke Heste der skulde indmeldes til regimentet som Udsætterheste. Det her Anførte tjener til Oplysning om, hvis Dom om Hestenes Duelighed der blev den gjældende.

    Paa Exerceerpladsen gik det ikke meget bedre til. Regimentchefen, General Bylov, vilde med Regimentet indøve adskillige Manøvrer, dagen førend der skulde holdes Revue for Frederik den 6te. Det hændte sig da, at 3die Eskadron tog feil under Regimentsexercitsen, hvorover der opstod Uorden; der blæstes holdt, Generalen gjorde 3die Eskadron opmærksom paa Aarsagen til denne Uorden, Regimentet begyndte forfra, og den selvsamme Feil blev gjort af den samme Eskadron. Generalen tabte Taalmodigheden og erklærede for Regimentets Front, at han ikke kunde præsentere Regimentet for Majestæsten, naar den 3die Eskadron ikke kunde udføre, hvad den skulde udføre.
Tredie Gang begyndtes der forfra, men saa blev der i 3die Eskadrons Midte ved en Eskadronssvingning Trængsel i den Grad, at Eskadronen kom heelt i Uorden.En mand ved navn Thorsagger trængtes saa voldsomt ud af Geleddet, at han tørnede imod Majoren, der i Vrede spurgte: "Hvad hedder han ?" Der blev svaret "Thorsagger." Regimentscommandeuren lod blæse Holdt, og derefter "Sabel ind", stødte sin egen Sabel med Vrede i Skeden og raabte høit, at Premiermajor Dyring maatte overtage Regimentscommandoen og see at bringe Orden tilveie ved den 3die Eskadron. Dermed gjorde Generalen omkring og gallopperede bort fra Pladsen. 3die Eskadrons Commandeur red bagefter og bad Generalen at blive, men det hjalp ikke; Generalen red bort og Regimentets samlede exercits var ophørt for denne Dag.
Nu skulde 3die Eskadron øves, for næste Dag at undgaae den samme Feil. Den følgende Dag er Eskadronen en Time tidligere paa Pladsen end de andre 3 Eskadroner, for nok engang at gjennemgaae den for den saa vanskelige Manøvre. Ved en Eskadronssvingning bliver Midten igjen udtrængt, fordi den svingende Fløi ikke giver plads nok; Majoren, der rider for Fronten af Eskadronen, raaber strax: " Det er den forbandede Thorsaggers Skyld; nun han skal denn have 25. Vil du komme frem Thorsagger ! " raabte han, " jeg befaler, Du sckal strax komme frem ! schkal jeg for Din Skyld have Schnyder af Generalen ? vil Du strax komme frem ! " --- Men Thorsagger kom ikke. Quarteermesteren, der red bag Fronten efter Secondritmester Sperling, siger sagte til denne: " Hr. Ritmester, Thorsagger er ikke paa Pladsen i Dag, han er paa Vagt. " Ritmester Sperling, der var en før Mand, med en dyb, meget gjennemtrængende Stemme, raaber med en Basstemme, som den var kommet ud af en Tønde: " Thorsagger er paa Vagt, Herr Major" "Nun so ! nun er han paa Vagt, schkal han schku være fri ! " --- En lykke for den stakkels Mand, der ellers havde været sikker paa den lovede Douceur, som i hine tider blev given for en ringe Forseelse. I Aaret 1872 vil det maaskee betvivles af det unge Mandskab i Tienesten, og dog er det den rene Sandhed, hvilket gamle Veteraner fra 1813 sikkert ville kunde bevidne.«

Selvsamme Kloppenborg må i øvrigt have været noget af en personlighed, for det er ikke sjældent, at man møder hans navn i gamle erindringer.
Således også i lærer N.P. Jensens erindringer, som i uddrag er udgivet i Vejle Amts aarbog 1963. Der kan man på side 57 læse om en hændelse i krigen 1848:
»En Kone i Jelling fortalte en dag til gammel Vagtmester Kloppenborg, at en tysk Officer var redet op paa Gorms Høj og tilføjede: Det kan Danskerne nok ikke !  Det kunde den gamle Underofficer jo ikke lade sidde paa sig. Han drejede sin Hest omkring og red op paa Højen. Værre var det, da han skulde ned, men det gik. Konen havde for øvrigt ikke talt sandt, for baade Tyskeren og hans Hest var havnet paa Halsen i Sadelmagerens bløde Mødding.«

Men selv gamle krigere kan ikke slå Tiden.
I bogen "Danske mindesmærker og krigergrave i Sønderjylland fra krigene 1813, 1848-1850 og 1864" af Kaptajn Hector Boeck, findes følgende på side 301ff:
»Kirkegaarden i Møllegade.
    Paa Flensborgs nye Kirkegaard i Møllegade vedligeholdes kun eet Gravsted, Løjtnant Kloppenborgs. Gravstedet er hegnet med 4 Fag Betonsten med en Jernstang og har en Granitsten med Kors af Sandsten og poleret Forside, hvorpaa staar: Jacob Hansen Kloppenborg, Lieutenant og Dannebrogsmand født i Gram d. 13. Januar 1793, død i Flensborg Langfredag d. 14. April 1876. ----- Tjente 4 Konger tro og hæderlig.
    Kloppenborg havde deltaget i Krigen 1813 ved Oberst-løjtnant v. Späths Holstenske Husarer, overgik til Holstenske Lansenerregiment, deltog som frivillig Overvagtmester i Treaarskrigen ved 3. Dragonregiment med Tapperhed, gjorde som 72aarig Tjeneste ved Hestedepotet i 1864 og udnævntes til Løjtnant; Om sine Livsoplevelser udgav han en meget læst Bog: En gammel Soldats Erindringer (2. Udgave 1872).«


T.O. Achelis bog om "Haderslev i gamle dage" (1926) skriver fra side 306 ff om garnisonen. Uddragene omhandler her perioden 1750-1842.

    »Aar 1753 flyttede Holstenske Lansenerregiment, om hvilket Gadenavnet "Lansenervej" endnu minder, til Haderslev og Kolding, og indtil den 1. Juli 1842 var Haderslev Garnisonsby. Det samme Regiment, som er oprettet den 30. Maj 1700, havde forøvrigt en Gang tidligere ligget i Garnison her i Byen.«

    »Holstenske Lansenerregiment, tidligere kaldet Livregiment Dragoner, havde himmelblaa Uniformer, røde, firkantede Kasketter med lette Hestehaars-Duske, som dog senere blev afskaffet, fordi Folkene ikke kunde svinge Lansen for dem, og en lang Lanse med et hvidrødt Flag, Officererne bar rigt slyngede rosenrøde Skærf.    Regimentet havde Eksercerplads paa Naffet, hvor tidligere Slottet havde ligget. Ogsaa Starup Hede var fra gammel Tid en af Soldaterne ikke særlig yndet Øvelsesplads.
(...)
I Gaaskærgade staar endnu nogle gamle Huse, som tjente gifte Underofficerer og Soldater til Bolig; de er mere eller mindre forandrede, men altid lette at kende, da de til Gaden foruden Husdøren kun har et eneste Vindue. Husene laa tildels ikke ude ved selve Gaden, men noget bag Husrækken. Mere kendt er Ridehuset paa Sejlstensgyde, der nu bruges som Kornmagasin, Grunden tilhører Byen den Dag i Dag. Nord for dette laa Ridebanen, der dog er fuldstændig forsvunden, siden de sidste Lansenerere har øvet sig der i Sommeren 1842.

Garnisonen bestod omkring 1800 af 15 Overofficerer, 9 Undersstabspørsoner og 158 Underofficerer, Trompetere og Ryttere; men sædvanligvis var af de to Eskadroner 30 Ryttere hjempermitteret udenfor Eksercertiden. 4 Uger i Juni Maaned kantonnerede de to i Haderslev liggende Eskadroner i Nærheden af Kolding, hvor Regimentets Samlingsplads var og Øvelserne blev afholdt.

I Halvfemserne indrettedes en Eksercerskole, til hvilken der blev kommanderet 2 Officerer og 16 Mand fra de to i Kolding liggende Eskadroner. Dette skete i Henhold til en kongelig Forordning om, at der ved Staben hos ethvert Kavalleriregiment skulde oprettes slige Skoler, og da det Holstenske Rytterregiments Stab laa i vor By, fik den ogsaa Eksercerskolen. Regimentet købte da i 1797 Helmer Buchholtz' Hus i Storegade, nu Nr. 6, som var nybygget efter den store Brand i 1759, og næste Aar anbragtes over Døren en Tavle, som nu findes paa Amtsmuseet, med følgende Indskrift:

»Millitair-Skoele
For
Det Holstenske Rytter
Regimente
1798.«

   At Byen hermed fik sin første danske Husindskrift, hænger sammen med, at der ved en kongelig Resolution af 19. Februar 1772 var paabudt Indførelse af danske Kommandoord. I Huset blev indkvarteret 1 Subaltern-Officer, 8 Underofficerer og 24 Menige; desuden skaffedes der Staldrum til 36 Heste og Plads til Fourage; i Stueetagen var der Fægteskole. «

I bogen "21. Bataillons Historie 1788-1918" af Poul U. Michelsen finder man på siderne 34ff følgende, hvor det kan konstateres, at Holstenske Rytterregiment opholdt sig i det nordlige Holsten i 1803:

»... Forholdene ved Danmarks Sydgrænse kom til at antage et truende Udseende. Franskmændene havde nemlig i juni 1803 besat Hannover, som tilhørte den engelske Konge. Allerede i 1802 havde Napoleon truet dermed. Under den forrige Krig mellem England og Frankrig var Hannover blevet anerkendt som neutralt Land under Preussens Beskyttelse, men Napoleon vilde ikke respektere en lignende Ordning i 1803, og de paabegyndte Forhandlinger med Preussen førte ikke til noget Resultat. I Slutningen af Maj betragtedes da Krigen som udbrudt mellem England og Frankrig. Napoleon beordrede straks General Mortier til at occupere Hannover, og den 3.juni maatte Hovedstaden capitulere.
   Omend Krigen saaledes endnu ikke direkte havde berørt det danske Rige, begyndte Grænseøvrighederne i Holsten allerede nu at beklage sig over, at hannoveranske Flygtninge i Massevis overskred den danske Grænse, og der krævedes forøget Troppestyrke til at hævde Neutralitetens Opretholdelse.
   Den 10. juni tog Kronprinsen Overkommandoen over samtlige Stridskræfter og afrejste den 15. over Faaborg for tillige at tage den direkte Kommando over Tropperne i Hertugdømmerne med Rendsborg som Hovedkvarter. Her sammendroges saa i Slutningen af juni en Styrke paa ialt 16000 Mand med følgende Sammensætning:

1. Division (Prins Frederik af Hessen):
  2. jydske Regiment
1. Brigade Slesvigske Regiment
  Grenaderbataillonen Rantzau
   
  Oldenburgske Regiment
2. Brigade Holstenske Regiment
  Grenaderbataillonen Abercron
   
2. Division (General Moltke):
  1. jydske Regiment
3. Brigade 2. jydske Regiment
  Grenaderbataillonen Roepstorff
   
  Fyenske Regiment
4. Brigade Prins Frederiks Regiment
  Grenaderbataillonen Maule
   
3 Brigader Rytteri (General Düring).
Reserve: Kronprinsens Regiment
  Sjællandske Regiment
  Slesvigske-Jæger-Corps
  1. og 2. sjællandske lette Bataillon
  Holstenske Rytterregiment
  Den Holstenske Artilleribrigade

Ialt 26 Batailloner, 30 Eskadroner og 60 Kanoner.

  Fra denne Styrke, som blev staaende i det nordlige Holsten, fremsendtes en Avantgarde under Generalmajor v. Ewald til Sydgrænsen, og denne tog Stilling langs Billefloden og den lauenborgske Grænse. Avantgarden bestod af: Slesvigske-Jæger-Corps (under Kommando af Major v. Hobe) Slesvig-holstenske Bataillon let Infanteri Grenaderbataillonerne Abercron og Rantzau 1. Bataillon af Fyenske Fodregiment 4 Amusetter Livregiment Dragoner.«

I bind 2 af bogen "Den danske hærs historie til nutiden og den norske hærs historie indtil 1814" af Otto Vaupell finder man på side 589 følgende:

Ahlefelds Ryrasserregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, oprettet 30te Maj 1700, nedlagt lste Maj 1842.
Dette Regiment hværvedes i Foraaret 1700 af Kaj Ahlefeld og fik Standkvarter i Rensborg.
1701 drog det til Flandern med de øvrige Lejetropper, der vare i engelsk Sold.
1713 vendte det atter hjem.
1715 stod det i Pommern,
1716 til 20 i Sjæland.
1721 fik det Kvarter i Haderslev, Løgumkloster og Aabenraa.
1723 fik det det fynske Rytterdistrikt med Stabskvarter og 3 Kompagnier i Odense, 5 Kompagnier i Assens, Middelfart og Bogense.
1741 gik det i engelsk Tjeneste til Hannover.
Det vendte hjem 1742 og fik atter sine tidligere Kvarterer.
Fra 1758 til 63 stod det i Holsten.
Derpaa indkvarteredes det med 3 Eskadroner i Odense, en i Assens og en i Middelfart.
1772 flyttedes det til Haderslev og Kolding, hvor det blev staaende til
1803, da det fik Kantonnement i Holsten.
Det deltog med Hæder i Felttoget 1813 i Mecklenburg og Holsten og fandt ofte Lejlighed til at udmærke sig.
Mandskabet bestod fra 1788 af Nørrejyder,
Efter at Freden var sluttet i Kiel 1814, kom det tilbage til Haderslev og Kolding.
Fra 1816 bestod Mandskabet af Holstenere.
Regimentet nedlagdes lste Juli 1842 og Mandskabet indlemmedes i lste og 2det Dragonregiment.
Chefer:
Kai Ahlefeld fra 30te Maj 1700,
Kari Rudolf af Würtemberg fra 25de Juli l705,
Herman Schubart fra 23de Marts1717,
Kristen Skeel fra 12te November 1730,
Adolf Neuberg fra 19de Marts 1731,
Hartnach Bülov fra 1749,
Kristof SchenckWinterstedt fra 3die Nov. 1751,
Kaspar Herman Gotlob Moltke fra 20de Decb 1758,
Kristian Magnus Frederik Moltke fra 21de September 1761,
Ernst Frederik Düring fra 3die September 1784,
Johan Frederik Hobe fra 27de Juni 1806,
Johan Dorien fra 7de Januar 1812,
Bernhard Otto Hedemann fra 18de Oktober 1813,
Kristian Vind Bülow fra lste Februar 1816,
Henrik Gisbert Castenschiold fra 3die Maj 1838
Navne:
1700 Ahlefelds Kyrasserregiment,
1705 Würtembergs,
1717 Schubarts,
1731 Neubergs,
1748 holstenske Kyrasserregiment,
31te Maj 1767 holstenske Dragonregiment,
23de Juli 1772 holstenske Rytterregiment,
lste Febr. 1816 holstenske Lansenerregiment.
Standarter: 1816 blaa.

Et soldaterbrev fra Napoleonskrigene